Stresscoaching-forløb

Hvad får du ud af det?

Et stresscoaching-forløb hjælper dig ud af stressen og i balance igen.

Stresscoaching er et sammensat forløb på 7 gange, hvor du får helt konkrete værktøjer, som hjælper dig med at komme ud på den anden side af stressen igen. De første 3 samtaler handler om afstressning, hvor du får værktøjer, hjemmeopgaver og støtte hertil. Der går ca. en uge mellem de første 3 samtaler. Herefter aftaler vi, hvornår de næste samtaler afholdes.

Et stresscoaching-forløb giver dig en masse læring, som du fremover kan bruge, hvis du kommer i en stresset periode igen. Et forløb vil hjælpe dig til at få meget mere livskvalitet og balance ind i dit liv fremover. Det er en investering for livet, og ligesom coachingen er det dit eget engagement, der giver de største resultater.

Stresscoaching handler om at finde balancen igen og få stressen ud af kroppen, for herefter at arbejde med de enkelte stressårsager, altså hvad det helt konkret er, der stresser dig. Det kan være arbejde, parforhold eller andre relationer. Det kan være dine egne tanker eller bekymringer, eller måske er du inde i en periode med rigtig mange forandringer. Det kan også være en god blanding af det hele.

Vi arbejder også med at forebygge at stressen vender tilbage, så du ved hvordan, du skal håndtere en stresset situation igen. Hvordan og hvad du kan gøre anderledes for ikke at blive stresset igen. Og så taler vi selvfølgelig også om fremtiden – Hvad skal der ske nu? Hvor er du på vej hen? – og hvad er det vigtigste, du tager du med dig efter vores forløb.